Vil du være med til at vækste en mindre produktionsvirksomhed med internationalt fokus og varetage en væsentlig rolle i vores produktion af vakuum og tryktransducere?
Arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Stillingen varetager et bredt spænd af produktionsmæssige opgaver fra varemodtagelse til samling og test af produkter og du vil således være med i alle processer i vores fremstillingsprocedure. Derudover vil du også assistere vores udviklingsteam i forbindelse med opbygning og samling af nye produkter. Det er således en alsidig stilling, hvor der vil være mange forskellige opgaver samt løbende mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Du skal kunne trives i et startupmiljø, hvor der i dagligdagen er mange bolde i luften og kort vej fra beslutning til handling. Du er kvalitetsbevidst og udpræget ansvarsfuld i udførelsen af dit arbejde. Du arbejder løsningsorienteret når der opstår udfordringer.
Der er ikke specielle krav til uddannelse for denne stilling. Hvis du ikke har erfaring fra lignende job i elektronikindustrien med lodning og håndtering af elektronikkomponenter, så skal du være parat til at tilegne dig nye færdigheder, da vi vil varetage oplæring og uddannelse.
Vi tester vores produkter og dokumenterer vores produktion på computerbaserede testsystemer og du skal være fortrolig med PC arbejde på brugerniveau. Vi arbejder med små emner, der kræver præcision og dit syn samt håndkoordinering skal være i top. Du er af natur omhyggelig og kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
Sens4 A/S er en teknologivirksomhed, der udvikler og fremstiller sensorer og transducere til måling og styring af bl.a. vakuumtryk i industrielle og videnskabelige applikationer. Virksomheden blev grundlagt i 2017, men har et erfarent og fagligt stærkt team bag sig.
Flere af vores produkter er teknologiførende og distribueres til kunder på det globale marked inden for bl.a. halvlederindustrien, medicinalindustrien og rumfartsindustrien.
Vi er i gang med eksekvering af en ambitiøs vækststrategi og skalering af virksomheden.
Vi er beliggende i det naturskønne Hellebæk, 5 km fra Helsingør, hvor vi har kontor og produktionsfaciliteter.
Du vil blive en del af et hold, hvor vi brænder for det, vi laver, og alle er fleksible til at hjælpe hinanden med at løse opgaverne og få tingene til at ske. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi kan tilbyde en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Da vi er en mindre virksomhed, vil jobbet udvikle sig i takt med virksomhedens vækst, og du vil derfor få væsentlige muligheder for at præge arbejdsopgaverne, udvikle dine kompetencer og bidrage til organisationens udvikling og skalering af produktionen.
Stillingen er på 32 timer og arbejdstiderne er fleksible. Tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale da vi gerne venter på den rette kandidat.
Opdateret 27. januar 2022
Stillingen er lukket for ansøgning, men vi forventer at skulle ansætte flere medarbejdere med samme kompetencer dette år. Derfor er du meget velkommen til at fremsende uopfordret ansøgning og dermed få mulighed for at komme i betragtning før vi slår stillingerne op.
Uopfordret ansøgning og CV kan sendes til email: info@sens4.com
Do you have questions or need help configuring the right products?
Our passion | Your value™
Copyright © 2024 - Sens4 A/S
Sens4 A/S | Nordre Strandvej 119G | 3150 Hellebaek | Denmark
Tel: +45 8844 7044 | > Email to Sens4
HOME | ABOUT | NEWS | PRODUCTS | SHOP | INDUSTRIES | SUPPORT | CONTACT | KNOWLEDGE | CAREERS | COOKIES | TERMS & CONDITIONS | PRIVACY & LEGAL
CVR: 39389029