Vil du være med til at vækste en mindre produktionsvirksomhed med internationalt fokus og varetage en væsentlig rolle i vores produktion af vakuum og tryktransducere?
Arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Stillingen varetager et bredt spænd af produktionsmæssige opgaver fra varemodtagelse til samling og test af produkter og du vil således være med i alle processer i vores fremstillingsprocedure. Derudover vil du også assistere vores udviklingsteam i forbindelse med opbygning og samling af nye produkter. Det er således en alsidig stilling, hvor der vil være mange forskellige opgaver samt løbende mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Du skal kunne trives i et startupmiljø, hvor der i dagligdagen er mange bolde i luften og kort vej fra beslutning til handling. Du er kvalitetsbevidst og udpræget ansvarsfuld i udførelsen af dit arbejde. Du arbejder løsningsorienteret når der opstår udfordringer.
Der er ikke specielle krav til uddannelse, men det vil være en væsentlig fordel, hvis du har joberfaring fra en elektronikproduktionsvirksomhed og gerne med lodning af elektronikkomponenter.
Vi tester vores produkter og dokumenterer vores produktion på computerbaserede testsystemer og du skal være fortrolig med PC arbejde på brugerniveau.
Vi arbejder med små emner, der kræver præcision og dit syn samt håndkoordinering skal være i top.
Sens4 A/S er en teknologivirksomhed, der udvikler og fremstiller sensorer og transducere til måling og styring af bl.a. vakuumtryk i industrielle og videnskabelige applikationer. Virksomheden blev grundlagt i 2017, men har et erfarent og fagligt stærkt team bag sig.
Flere af vores produkter er teknologiførende og distribueres til kunder på det globale marked inden for bl.a. halvlederindustrien, medicinalindustrien og rumfartsindustrien.
Vi er i gang med eksekvering af en ambitiøs vækststrategi og skalering af virksomheden.
Vi er beliggende i det naturskønne Hellebæk, 5 km fra Helsingør, hvor vi har kontor og produktionsfaciliter.
Du vil blive en del af et hold, hvor vi brænder for det, vi laver, og alle er fleksible til at hjælpe hinanden med at løse opgaverne og få tingene til at ske. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi kan tilbyde en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Jobbet vil udvikle sig i takt med virksomhedens vækstrejse, og du vil derfor få væsentlige muligheder for at præge arbejdsopgaverne og bidrage til organisationens udvikling og skalering af produktionen.
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale da vi gerne venter på den rette kandidat.
Opdateret 17. December 2021
Stillingen er lukket for ansøgning.
Vi har snart nye stillingsopslag og du er velkommen til at sende dit CV, hvis du vil kontaktes når nye stillingsopslag bliver slået op, der matcher dine kompetencer. Email: info@sens4.com
Do you have questions or need help configuring the right products?
Our passion | Your value™
Copyright © 2024 - Sens4 A/S
Sens4 A/S | Nordre Strandvej 119G | 3150 Hellebaek | Denmark
Tel: +45 8844 7044 | > Email to Sens4
HOME | ABOUT | NEWS | PRODUCTS | SHOP | INDUSTRIES | SUPPORT | CONTACT | KNOWLEDGE | CAREERS | COOKIES | TERMS & CONDITIONS | PRIVACY & LEGAL
CVR: 39389029