Ingeniørpraktik 2024

INGENIØRPRAKTIK 2024

HOME > JOB > JOBOPSLAG0311231

Vil du være med til at udvikle innovativ teknologi og produkter i en teknologiførende vækstvirksomhed, hvor vi brænder for det, vi laver?


Et praktikforløb hos Sens4 giver dig mulighed for at anvende dine færdigheder og viden i en ægte arbejdssammenhæng, som vil kunne materialisere sig i produktløsninger. Vores praktikprojekter vil give dig mulighed for at arbejde med både elektronikhardware-design og embedded firmware-design.


Vi vil tilrettelægge projektet og opgaverne ud fra dine erfaringer og din studieretning, således du vil få mulighed for at omsætte din viden bedst muligt og dermed bidrage til en fælles succesfuld praktikoplevelse.


Du skal tage ejerskab for arbejdsopgaverne samt arbejde struktureret og løsningsorienteret med komplekse tekniske udfordringer og problemstillinger. Vi vægter vidensdeling og samarbejde højt, og du vil komme til at arbejde sammen med vores erfarne ingeniørteam.

Sens4 praktik

Hvem er vi?

Sens4 udvikler, fremstiller og distribuerer sensorer og måleudstyr til måling af tryk og vakuum for anvendelse i industri og forskning. Vores produkter anvendes i avancerede styringssystemer for gastryk i avancerede fremstillingsprocesser.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives i dagligdagen, og der er mulighed for at udvikle ideer i et miljø med høj faglighed. Vores virksomhedskultur er kendetegnet ved en balance mellem det dynamiske startup-miljø, hvor tingene ændrer sig hurtigt, og mere strukturerede data-drevne arbejdsmetoder og ledelse.


Sens4 er en mindre virksomhed, hvor der er kort vej fra beslutning til handling, og der er mulighed for at tilegne sig brede kompetencer og erfaring med et bredt spektrum af arbejdsopgaver.
Vi er beliggende i Hellebæk, 5 km fra Helsingør, i et inspirerende miljø i de historiske bygninger i Hellebæk Klædefabrik med udsigt over Øresund fra Helsingborg til Kullen, hvor vi råder over moderne faciliteter for produktion, administration og udvikling.


Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ole Wenzel på telefon 88447044.


ANSØGNING

Opdateret 3. november 2023


Ansøgning

Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning og CV, som kan sendes til Ole Wenzel på e-mail: job@sens4.com
Vi behandler ansøgningerne og afholder samtaler løbende og der således ikke en formel deadline. Vi lukker stillingen for ansøgninger, når vi har fundet de rette kandidater.

Sens4 A/S

Nordre Strandvej 119G

3150 Hellebaek

Denmark


Phone: +45 88447044

Email:  info@sens4.com



Directions for Sens4